Din støtte gør en forskel, vi giver dig flere muligheder
Doner og hjælp syge børn
Helpwater har samarbejde med CoolUnite og Trygfonden. To organisationer, der på hver deres måde hjælper og støtter børn og deres familier.
Vælger du at støtte en af organisationerne, trykker vi støttefondens logo på jeres vandflaske, for eksempel kombineret med teksten “Vi donerer 1 kr. til ….” På den signalerer I som virksomhed, at I tager et socialt ansvar.
PS dit bidrag er fradragsberettiget.
Dit bidrag styrker Trygfondens Familiehus i arbejdet med at skabe en tryg base
TrygFondens Familiehus er et hjem og en tryg base for familier med alvorligt syge børn, imens deres syge barn modtager behandling på Aarhus Universitetshospital. En base, hvor de kan være sammen som familie og et sted, hvor der er plads til leg og til bare at være barn. Her er både plads til at søge fællesskab, samtale og adspredelse og at søge roen og nærværet som familie på deres eget private værelse.
Familiehuset er et hus, der vægter omsorg, tryghed og forskellighed højt. Et sted hvor familien kan samle energi til at stå i en ofte livsændrende og bekymrende tid i deres liv.
Familiehuset drives til dagligt drives af fire ansatte og 65 frivillige. Huset er selvejende og finansieret af donationer fra privatpersoner, virksomheder, organisationer og fonde.
Der bor flere end 450 familier om året i Familiehuset. Derfor hjælper hver en krone, også den du bidrager med – tusind tak
Giv udsatte og sygdomsramte børn en hjælpende hånd
CoolUnite er en velgørenhedsfond med målet at støtte, udvikle og styrke sårbare, sygdomsramte og udsatte børn. Vi har et mål om en lav administrationsomkostning og en høj grad af gennemsigtighed. Det handler om, at du – som støtter – er med hele vejen.
Velgørenhed skal gå til dem, der har brug for det, og at de indsamlede beløb skal gå direkte til børnene og så lidt som muligt til administration, markedsføring eller lobbyarbejde. Dermed kan CoolUnite fokusere på at samle penge ind til børn. Præcis, som velgørenhed bør være.
Jacob Risgaard, der også er medejer af Coolshop er formand for fonden, men det er ligeså meget din fond, som det er vores. CoolUnite er etableret med formålet om at hjælpe børn, der har brug for en ekstra håndsrækning i livet, og vi er altid villige til at høre jeres stemmer, når der skal vælges fokusområder. Lad os gøre den lille forskel stor – sammen.
Nogle af vores seje kunder
Den største årsag til, at vores kunder vælger at handle med os er, at vi med til at skabe CSR værdi for virksomheden. Som en af de få vandleverandører er ikke alene flaskerne produceret ud af genanvendt plast, hele produktionen er CO2 neutral og etiketterne er trykt på papir fra ansvarlig skovdrift FSC certificeret.
Kontakt os og lad os få en snak om et relevant sælgende budskab på etiketten, samtidig med at du er med til at gøre en forskel for klimaet.
”Vi er meget tilfredse med vores samarbejde med Helpwater. Alle aftaler bliver overholdt, og vi modtager altid vores flasker til tiden”