Vandflasker af genanvendt plast
Helpwater er en af få danske virksomheder, som kan tilbyde, at flaskerne er produceret af 100% genanvendt plast, etiketterne er trykt på papir fra ansvarlig skovdrift og produktionen er CO2 neutral via vores samarbejde med ClimatePartner
At flasken er produceret af 100% genanvendt plast betyder, at vi er med til at genbruge den plastik, som bliver indsamlet via Dansk Retursystem. På den måde minimerer vi produktionen af nyt unødvendigt plastik. Låget er produceret af ny plast ligesom hos vores kollegaer i branchen.
Co2-neutral produktion
Helpwaters vandflasker er produceret med 100% grøn strøm.
PET flasker er tilmeldt pantsystemerne i Danmark, Sverige og Tyskland hvor ca. 92% indsamles og genanvendes.
Herfra bliver flaskerne renset, omsmeltet til plastikgranulat og støbt til preforms – og sådan starter cyklussen forfra.
Leverandører der gør en forskel
Udover at fabrikken i Husum producerer flasker af 100% genanvendt plast, har de en særlig grøn profil, hvor de arbejder efter 5 trin indenfor klimaindsatsen, blandt andet med forskellige klimaprojketer og CO2 aftrykket.
Du kan læse mere om de 5 klimaindsatser
På alle vores vandflasker er der en QR kode ind til ovenstående indsatser, så kunderne kan også aktivt søge dybere information om vores ClimatePartner samarbejde.
Fastgørelse af plastlåg er blevet en succes
Under en del offentlig debat blev de fastgjorte låg på plastflasker indført i 2024 på baggrund af EU’s engangsplast-direktiv.
Før kravet blev indført, sad 90 % af lågene stadig på de plastflasker forbrugerne returnerede til pant. Nu viser en ny opgørelse, at i dag er det 99,73 % og dermed næsten alle låg, der fortsat sidder på flaskerne, når de indsamles og genanvendes i pant- og retursystemet.
I 2025 blev der indsamlet ca. 680 mio. plastlåg, hvilket er ca. 56 mio. flere låg end i 2024.
I dag genanvendes lågene til andre plastprodukter. Det er teknisk muligt også at genanvende lågene til nye låg igen, men det kræver, at EU godkender, at de genanvendte låg må bruges til fødevareemballage – en såkaldt EFSA-godkendelse.
Fakta
- Pant- og retursystemet er en cirkulær infrastruktur, der drives non-profit af Dansk Retursystem – i tæt samarbejde med producenter og importører, detailhandlen, myndighederne og forbrugerne.
- Dansk Retursystem er ejet af bryggerierne og har eneret til at drive pant- og retursystem for visse typer af drikkevareemballager i Danmark.
- I 2025 blev der pantet 2,2 mia. dåser og flasker svarende til 6 mio. om dagen – det højeste antal nogensinde på ét år.
- I 2025 returnerede danskerne 92 % af alle pantbelagte drikkevareemballager.
- Tæt på 100 % af de indsamlede emballager, der afsættes til genanvendelse, bliver til nye flasker og dåser. Det kaldes closed loop og er den højeste kvalitet af genanvendelse.
- De dåser og flasker, danskerne panter, sorteres på Dansk Retursystems fabrikker i Høje Taastrup og Fredericia, hvorefter de afsættes til virksomheder, som genanvender materialerne til nye dåser og flasker.
- 95 % af danskerne er positivt stemt overfor det danske pant- og retursystem.
- 93 % af danskerne mener, at det er indsatsen værd at pante flasker og dåser.
- Kilde Dansk Retursystem
